1. Giv en kort karakteristik af de enkelte personer, vi møder på perronen - med fokus på søstrene Abel, deres mor og frøken Jensen.
Den første person vi møder i romanen Ved vejen er Hr. Bai. Han er gift med Katinka Bai og er stationsforstander på byens station. Hr. Bai er glad for sit arbejde og virker til at være en person, som byens folk kan lide at møde. ”Stationsforstanderen slog hælene sammen og hilste” (kap.1). Han opfører sig meget formelt uden døre, ”løjtnanten lagde han kun an uden døre”. Hjemme er han mere afslappet – han snorker og er doven. På stationen har Hr. Bai sin medhjælper Lille Bentzen. Katinka er meget stille og ønsker mest af alt at passe sig selv. Hun læser mange romaner fra lejebiblioteket. Hun kan godt lide at tøffe rundt i haven, hvor hun bruger meget til på at fodre duerne. Hun har lige siden barn holdt meget af duer. Duerne minder hende om hendes barndomshjem. Katinka længes efter sit tidligere hjem, hvor der var afveksling. ”Når hun sad og spillede i den mørke stue, tænkte fru Bai næsten altid på sit hjem…..der var altid så megen afveksling”. Dette viser, at Katinka savner et liv med variation. Dette ses også på hendes klaverspil ”altid de samme tre-fire melodier”. Efter forlovelsen med Hr. Bai gik der lang tid før, at Katinka faldt til i de nye omgivelse i den lille stations by. Katinka Bai er ulykkeligt gift med Hr. Bai og igennem romanen oplever vi hendes hemmelige forelskelse i Huus. Huus er Hr. Bais forvalter. Han er altid munter og i godt humør. ”Han gled så godt i den daglige småsnak”. Huss er ansat af Kiær. Kiær er gårdejer og nævnes i sammenhæng med Bai, når de spiller kort. Thora Berg er byens pjattehoved. Katinka vil ikke sidde ved siden af hende i kirken, da hun altid får hende til at grine. ”Thora Berg førte an til galskaber”. Katinka beundrer Thora Berg og snakker tit om hende. Hun refererer tit til noget hun har sagt – ”Det har Thora sagt…”. Frøken Abel er enkefrue og har to døtre. Ida-yngst og Louise-ældst – ”kyllingerne”. Søstrene er hjemme hos moderen seks måneder om året, og resten af tiden besøger de på skift en tante i København. Når de er hjemme, syer de kjoler og skændes. Moderen bekymrer sig meget om sine døtre og jubler af glæde, når de kommer hjem. ”Fru Abel skreg sine goddag så højt, at alle nabokupéernes rejsende kom til vinduerne”. Frøken Abel vil gerne fremstå fin og ordentlig og dette afspejler sig i hendes døtre. ”Enkefruen er febrilsk. Hun havde sagt det hjemme: Louise-Ældst måtte ikke gå ud med de Brunels-støvler”. Pga. dette er døtrene meget fine i tøjet ”Frøkenerne Abel gjorde i udskåret bryst med pibekrave, stenkulsperler og slør”. Ida Abel bærer et bordeauxfarvet slør. Louise Abel har smukke fødder – ”Smalle aristokratfødder”. Søstrene er glade for hinanden og savner hinanden, når de ikke er sammen – ”Louise-Ældst og Ida-Yngst fandt endelig hinanden og begyndte at kysse vildt midt i døren”. Et andet par vi møder i kapitel 1 er præsten og sin kone. Præstefruen er meget imødekommende og udstråler glæde. ”Når præstefrøkenen hilste hjerteligt, så det ud som et voldeligt overfaldt”. Hun virker meget positiv og livsglad – ”Præstefrøkenen fløjtede” og ”Frøkenen sprang som en ged mellem vejpytterne langt forude”. Derudover møder vi også deres datter Agnes. Frøken Jensen er gammeljomfru og bor alene sammen med hendes hund Bel Ami. Hun har ikke nogle familiære tilhørsforhold med de andre, hun er bare en af beboerne i stationsbyen. Abel, Bai og de andre i byen inviterer hende med til diverse fester og arrangementer, så hun ikke føler sig så alene. Om aftenen drikker hun te med rugbrødssmørrebrød til. Derefter går hun i seng, og hunden ligger i fodenden. Inden hun går i seng, lyser hun rundt i alle kroge og tjekker om døren er låst. Dette viser at hendes ensomhed gør hendes bange. Hun kan ikke lide at se ”noget drage bort” og kan derfor ikke lide jernbaner, da dette fører folk væk.
2. Med udgangspunkt i dette skal I karakterisere miljøet, som historien foregår i. Hvilke sociale forhold/ forskelle eksisterer; hvorledes leves livet/hverdagen; hvilke værdier hersker i det lille samfund?
Historien foregår i en lille stationsby, hvor alle har deres rolle. (s. 5). Miljøet virker opdelt i klasser, eksempelvis er Bai en del af overklassen, hvilket også ses ved, at han går rundt med en cigar.(s.5). Under Bai kommer resten af samfundet, hans tidligere træk som løjtnant beskrives, idet han nærmest patruljerer perronen (stationsbyen). (s.5). Bai siger: "Mine damer, tør jeg præsentere? Frøknerne hørte op at kysses som på kommando". Citatet viser, hvordan Bai er øverst i samfundet og hvordan resten retter ind. Kvinderne i stationsbyen går rundt og sludrer og omtaler alle de nye ting der sker, som f.eks. da Huus ankommer begynder de straks at beskrive ham. (s.9). Alle i byen har deres eksempelvis beskrivelses Frøken Jensen på side 12. Livet i stationsbyen handler meget om, at vise at man er noget mere. Som Bai gør det på side 5 hvor han patruljerer i stramt tøj med en cigar i munden, så han minder de andre om, at han engang var løjtnant
I siger "Livet i stationsbyen handler meget om, at vise at man er noget mere." hvorefter i forklarer hvordan Bai gør det. Men hvordan viser andre karakterer i byen at de er noget mere?
Sebastian, dette kan bland andet også tydes i det, at for eksempel Fru Abel gerne vil have, at sine døtre bliver fremstillet på den bedst mulige måde, og derfor er det forkert af Louise-Ældst, at hun har taget sine snavset støvler på, da hendes skønhed ligger i fødderne. Fru Abel vil gerne opretholde en facade og fremstå som værende et godt og ordenligt menneske. Derfor hun nok også gerne vil, at hendes døtre skal finde sig en ægtefælde, da man dengang var meget lavt placeret i samfundet, hvis man ingen mand havde.
3. Frøken Jensen er gammeljomfru. Hvordan er hendes liv, hendes længsler og hendes fremtid? Hvilken funktion har hunden, og hvorfor er den som den er? Overvej nattescenen - hvor hun "hænger fletningerne op på spejlet". Hvad vil Bang fortælle os med den scene; hvorledes virker den impressionistiske teknik her indirekte karakterafslørende?
Frøken Jensen er gammeljomfru og har sin egen institution, hvor hun underviser børn. Frøken Jensen føler sig alene. Hun lever sammen med hunden, som kaldes moppen, og det er det eneste rigtige selskab, hun har. Hunden spiser sammen med hende og sover sammen med hende, så hun ikke føler sig så alene (s.12). Hunden får sin mad blødt op, hvilket viser, at den er gammel og slidt, ligesom Frøken Jensen. Frøken Jensen har ikke lyst til at være gammel, hvilket ses, når hun sætter sine fletninger på for at se yngre ud. Hunden afspejler Frøken Jensen.
Bang bruger nattescenen, hvor Frøken Jensen "hænger fletningerne op på spejlet", til at fortælle os, at Frøken Jensen ikke ønsker at følge naturens gang. Hun vil ikke se gammel ud, og derfor vil hun gerne pynte sig lidt og se pæn ud udadtil, som indbyggerne i den lille stationsby gør. Hår symboliserer kvindelighed, frugtbarhed og seksualitet. Det at Frøken Jensen tager håret af om aften symboliserer, at hun tager sin køn af, og hun viser, at hun ikke længere har en seksualitet.
4. Med udgangspunkt i det lille retrospektive afsnit om Katinkas barndom, ungdom og hele nuværende tilværelse, skal du forsøge at give en karakteristik af hendes liv og hele livssituation. Hvorledes er forholdet til Bai - følelsesmæssigt og seksuelt?
Hvorfor er de to egentlig blevet gift?
Katinka savner sin barndom, der var fuld af afveksling. Nu er hendes liv meget rutinepræget. Hun beskriver tiden efter sin fars død, hvor hun boede alene med sin mor, som det bedste tid i sit liv. Katinkas barndom afspejler sig i hendes adfærd som voksen og hendes forhold til sin mand, Hr. Bai. Katinka affinder sig med sit ægteskab, måske fordi hendes mors og fars ægteskab var på samme måde. Mændene var i denne tid altid de dominerede, og kvinderne var tit i baggrunden, hvilket også kan ses i denne roman.
Da Katinka og Hr. Bai mødte hinanden, var Katinka meget forelsket og ville hele tiden være nær ham. Fx beskriver hun sine skøjteture med Bai på denne måde: ”Det var som om de fløj, og næsten som han bar hende”. I begyndelse af deres ægteskab var Katinka altid skræmt og ængstelig. Katinka var den mest stille af sine veninder, og dette kan give forklaring på, hvorfor hun synes, at Bai var så voldsom. Førhen var hun vant til at kende alle i sin by, og derfor var det en stor omvæltning for hende at flytte til stationsbyen, hvor hun følte sig meget alene. Men med tiden falder Katinka til i stationsbyen og hendes liv bliver mere til en rutine. ”…togene, der kom og gik, og egnens folk, som rejste og kom hjem igen: og de bragte nyt og spurgte nyt”. Når Katinka spiller klaver (som hun ofte gør), tænker hun på sin barndom, hvilket viser, at hun savner det. Bai var ikke ligefrem den perfekte mand. Han havde været Katinka utro flere gange, og har et barn med en anden. ”Et barn havde han oppe i byen”. Når Hr. Bai går i seng om aftenen, bliver Katinka altid lidt længere oppe. Hun sidder på sengekanten og reder sit hår, indtil Hr. Bai sover. ”Når Bai sov, åndede han stærkt gennem næsen”. Katinka er vant til Hr. Bais snorken. Hendes venten med at gå i seng, kan vise, at hun ikke ønsker, at være i seksuel kontakt med sin mand.
5. Sammenlign nattescenen (frøken Jensen går i seng) med nattescenen (Katinka går i seng) og overvej om man i disse to scener kan aflæse fællestræk i de to kvinders skæbne.
Frøken Jensen har sin faste rutine inden sengetid. Hver aften drikker Frøken Jensen the og spiser rugbrødssmørrebrød. Hun tager sine falske fletninger af inden hun går i seng og hænger dem på spejlet. Frøken Jensen går rundt og lyser i alle kroge, og tjekker flere gange om døren er låst inden hun går til køjs. Dette viser at hun ikke kan lide at være alene. Hendes hund sover altid i hendes fodende, så hun ikke føler sig ensom. Katinka har også en rutine. Hun går rundt og låser huset af og slukker lys, mens Bai lægger sig ind i seng. Katinka er ligesom Frøken Jensen, ikke tilfreds med sit udseende, og Hr. Bai påpeger, at hun er mager, og hun erkender det også selv.(s.21-22). På trods af at Katinka i modsætning til Frøken Jensen er gift, er hun stadigvæk ensom, da ægteskabet med Bai ikke fungere.
6. Forsøg med udgangspunkt i karakteristik af de kvinder, vi er blevet præsenteret for i kapitel 1, at beskrive kvindernes livssituation.
Thora har sin humor, Abel har sine døtre, Frøken Jensen har sin hund og Katinka har sin mand, der dog ikke hjælper til noget. Alle kvinderne er ensomme og virker til ikke at have nogen egentlig lykke. Thora kompenserer for ensomheden vha. hendes humor. Abel kompenserer ved at lægge fokus på sine døtre. Katinka og Jensen er i sandhed alene. Katinka har dog en mand, der dog ikke er til nogen trøst, og som hun ikke har nogen interesse i. Kvinderne er blevet til det, som de har haft mulighed for at blive. Abel, og Katinka er blevet gift, Abel har fået børn og de lever en tilværelse, hvor de passer husstanden. Jensen blev ikke gift og derfor blev hun nød til at kunne forsøge sig selv og igen tog hun det, der var mulighed for. I datidens mandsdominerede erhvervsliv var en af de eneste muligheder som kvinde, at blive lære – kvinderne har gjort, hvad de har haft mulighed for.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet1. Giv en kort karakteristik af de enkelte personer, vi møder på perronen - med fokus på søstrene Abel, deres mor og frøken Jensen.
SvarSletDen første person vi møder i romanen Ved vejen er Hr. Bai. Han er gift med Katinka Bai og er stationsforstander på byens station. Hr. Bai er glad for sit arbejde og virker til at være en person, som byens folk kan lide at møde. ”Stationsforstanderen slog hælene sammen og hilste” (kap.1). Han opfører sig meget formelt uden døre, ”løjtnanten lagde han kun an uden døre”. Hjemme er han mere afslappet – han snorker og er doven. På stationen har Hr. Bai sin medhjælper Lille Bentzen.
Katinka er meget stille og ønsker mest af alt at passe sig selv. Hun læser mange romaner fra lejebiblioteket. Hun kan godt lide at tøffe rundt i haven, hvor hun bruger meget til på at fodre duerne. Hun har lige siden barn holdt meget af duer. Duerne minder hende om hendes barndomshjem. Katinka længes efter sit tidligere hjem, hvor der var afveksling. ”Når hun sad og spillede i den mørke stue, tænkte fru Bai næsten altid på sit hjem…..der var altid så megen afveksling”. Dette viser, at Katinka savner et liv med variation. Dette ses også på hendes klaverspil ”altid de samme tre-fire melodier”. Efter forlovelsen med Hr. Bai gik der lang tid før, at Katinka faldt til i de nye omgivelse i den lille stations by. Katinka Bai er ulykkeligt gift med Hr. Bai og igennem romanen oplever vi hendes hemmelige forelskelse i Huus.
Huus er Hr. Bais forvalter. Han er altid munter og i godt humør. ”Han gled så godt i den daglige småsnak”. Huss er ansat af Kiær. Kiær er gårdejer og nævnes i sammenhæng med Bai, når de spiller kort.
Thora Berg er byens pjattehoved. Katinka vil ikke sidde ved siden af hende i kirken, da hun altid får hende til at grine. ”Thora Berg førte an til galskaber”. Katinka beundrer Thora Berg og snakker tit om hende. Hun refererer tit til noget hun har sagt – ”Det har Thora sagt…”.
Frøken Abel er enkefrue og har to døtre. Ida-yngst og Louise-ældst – ”kyllingerne”. Søstrene er hjemme hos moderen seks måneder om året, og resten af tiden besøger de på skift en tante i København. Når de er hjemme, syer de kjoler og skændes. Moderen bekymrer sig meget om sine døtre og jubler af glæde, når de kommer hjem. ”Fru Abel skreg sine goddag så højt, at alle nabokupéernes rejsende kom til vinduerne”. Frøken Abel vil gerne fremstå fin og ordentlig og dette afspejler sig i hendes døtre. ”Enkefruen er febrilsk. Hun havde sagt det hjemme: Louise-Ældst måtte ikke gå ud med de Brunels-støvler”. Pga. dette er døtrene meget fine i tøjet ”Frøkenerne Abel gjorde i udskåret bryst med pibekrave, stenkulsperler og slør”. Ida Abel bærer et bordeauxfarvet slør. Louise Abel har smukke fødder – ”Smalle aristokratfødder”. Søstrene er glade for hinanden og savner hinanden, når de ikke er sammen – ”Louise-Ældst og Ida-Yngst fandt endelig hinanden og begyndte at kysse vildt midt i døren”.
Et andet par vi møder i kapitel 1 er præsten og sin kone. Præstefruen er meget imødekommende og udstråler glæde. ”Når præstefrøkenen hilste hjerteligt, så det ud som et voldeligt overfaldt”. Hun virker meget positiv og livsglad – ”Præstefrøkenen fløjtede” og ”Frøkenen sprang som en ged mellem vejpytterne langt forude”. Derudover møder vi også deres datter Agnes.
Frøken Jensen er gammeljomfru og bor alene sammen med hendes hund Bel Ami. Hun har ikke nogle familiære tilhørsforhold med de andre, hun er bare en af beboerne i stationsbyen. Abel, Bai og de andre i byen inviterer hende med til diverse fester og arrangementer, så hun ikke føler sig så alene. Om aftenen drikker hun te med rugbrødssmørrebrød til. Derefter går hun i seng, og hunden ligger i fodenden. Inden hun går i seng, lyser hun rundt i alle kroge og tjekker om døren er låst. Dette viser at hendes ensomhed gør hendes bange. Hun kan ikke lide at se ”noget drage bort” og kan derfor ikke lide jernbaner, da dette fører folk væk.
1. I hvilken del af Katinkas liv hører Thora Berg til? Hvorfor tror I det netop er hende Katinka kommer til at tænke på?
Slet2. På hvilket plan (især) er fru Abel optaget af sine døtres ve og vel? Hvorfor?
Slet2. Med udgangspunkt i dette skal I karakterisere miljøet, som historien foregår i. Hvilke sociale forhold/ forskelle eksisterer; hvorledes leves livet/hverdagen; hvilke værdier hersker i det lille samfund?
SvarSletHistorien foregår i en lille stationsby, hvor alle har deres rolle. (s. 5). Miljøet virker opdelt i klasser, eksempelvis er Bai en del af overklassen, hvilket også ses ved, at han går rundt med en cigar.(s.5). Under Bai kommer resten af samfundet, hans tidligere træk som løjtnant beskrives, idet han nærmest patruljerer perronen (stationsbyen). (s.5). Bai siger: "Mine damer, tør jeg præsentere? Frøknerne hørte op at kysses som på kommando". Citatet viser, hvordan Bai er øverst i samfundet og hvordan resten retter ind. Kvinderne i stationsbyen går rundt og sludrer og omtaler alle de nye ting der sker, som f.eks. da Huus ankommer begynder de straks at beskrive ham. (s.9). Alle i byen har deres eksempelvis beskrivelses Frøken Jensen på side 12. Livet i stationsbyen handler meget om, at vise at man er noget mere. Som Bai gør det på side 5 hvor han patruljerer i stramt tøj med en cigar i munden, så han minder de andre om, at han engang var løjtnant
1. Hvordan leves livet i den lille stationsby, og hvilke værdier findes der?
SletI siger "Livet i stationsbyen handler meget om, at vise at man er noget mere." hvorefter i forklarer hvordan Bai gør det. Men hvordan viser andre karakterer i byen at de er noget mere?
SletSebastian, dette kan bland andet også tydes i det, at for eksempel Fru Abel gerne vil have, at sine døtre bliver fremstillet på den bedst mulige måde, og derfor er det forkert af Louise-Ældst, at hun har taget sine snavset støvler på, da hendes skønhed ligger i fødderne. Fru Abel vil gerne opretholde en facade og fremstå som værende et godt og ordenligt menneske. Derfor hun nok også gerne vil, at hendes døtre skal finde sig en ægtefælde, da man dengang var meget lavt placeret i samfundet, hvis man ingen mand havde.
Slet3. Frøken Jensen er gammeljomfru. Hvordan er hendes liv, hendes længsler og hendes fremtid?
SvarSletHvilken funktion har hunden, og hvorfor er den som den er?
Overvej nattescenen - hvor hun "hænger fletningerne op på spejlet". Hvad vil Bang fortælle os med den scene; hvorledes virker den impressionistiske teknik her indirekte karakterafslørende?
Frøken Jensen er gammeljomfru og har sin egen institution, hvor hun underviser børn. Frøken Jensen føler sig alene. Hun lever sammen med hunden, som kaldes moppen, og det er det eneste rigtige selskab, hun har. Hunden spiser sammen med hende og sover sammen med hende, så hun ikke føler sig så alene (s.12). Hunden får sin mad blødt op, hvilket viser, at den er gammel og slidt, ligesom Frøken Jensen. Frøken Jensen har ikke lyst til at være gammel, hvilket ses, når hun sætter sine fletninger på for at se yngre ud. Hunden afspejler Frøken Jensen.
Bang bruger nattescenen, hvor Frøken Jensen "hænger fletningerne op på spejlet", til at fortælle os, at Frøken Jensen ikke ønsker at følge naturens gang. Hun vil ikke se gammel ud, og derfor vil hun gerne pynte sig lidt og se pæn ud udadtil, som indbyggerne i den lille stationsby gør. Hår symboliserer kvindelighed, frugtbarhed og seksualitet. Det at Frøken Jensen tager håret af om aften symboliserer, at hun tager sin køn af, og hun viser, at hun ikke længere har en seksualitet.
1. Er det kun om natten at frøken Jensen er uden seksualitet?
Slet4. Med udgangspunkt i det lille retrospektive afsnit om Katinkas barndom, ungdom og hele nuværende tilværelse, skal du forsøge at give en karakteristik af hendes liv og hele livssituation.
SvarSletHvorledes er forholdet til Bai - følelsesmæssigt og seksuelt?
Hvorfor er de to egentlig blevet gift?
Katinka savner sin barndom, der var fuld af afveksling. Nu er hendes liv meget rutinepræget. Hun beskriver tiden efter sin fars død, hvor hun boede alene med sin mor, som det bedste tid i sit liv. Katinkas barndom afspejler sig i hendes adfærd som voksen og hendes forhold til sin mand, Hr. Bai. Katinka affinder sig med sit ægteskab, måske fordi hendes mors og fars ægteskab var på samme måde. Mændene var i denne tid altid de dominerede, og kvinderne var tit i baggrunden, hvilket også kan ses i denne roman.
Da Katinka og Hr. Bai mødte hinanden, var Katinka meget forelsket og ville hele tiden være nær ham. Fx beskriver hun sine skøjteture med Bai på denne måde: ”Det var som om de fløj, og næsten som han bar hende”.
I begyndelse af deres ægteskab var Katinka altid skræmt og ængstelig. Katinka var den mest stille af sine veninder, og dette kan give forklaring på, hvorfor hun synes, at Bai var så voldsom. Førhen var hun vant til at kende alle i sin by, og derfor var det en stor omvæltning for hende at flytte til stationsbyen, hvor hun følte sig meget alene. Men med tiden falder Katinka til i stationsbyen og hendes liv bliver mere til en rutine. ”…togene, der kom og gik, og egnens folk, som rejste og kom hjem igen: og de bragte nyt og spurgte nyt”. Når Katinka spiller klaver (som hun ofte gør), tænker hun på sin barndom, hvilket viser, at hun savner det. Bai var ikke ligefrem den perfekte mand. Han havde været Katinka utro flere gange, og har et barn med en anden. ”Et barn havde han oppe i byen”. Når Hr. Bai går i seng om aftenen, bliver Katinka altid lidt længere oppe. Hun sidder på sengekanten og reder sit hår, indtil Hr. Bai sover. ”Når Bai sov, åndede han stærkt gennem næsen”. Katinka er vant til Hr. Bais snorken. Hendes venten med at gå i seng, kan vise, at hun ikke ønsker, at være i seksuel kontakt med sin mand.
1. Hvorfor er Katinka og Bai egentlig blevet gift?
Slet2. Hvad kan det være der har skræmt Katinka i starten af hendes ægteskab md Bai?
5. Sammenlign nattescenen (frøken Jensen går i seng) med nattescenen (Katinka går i seng) og overvej om man i disse to scener kan aflæse fællestræk i de to kvinders skæbne.
SvarSletFrøken Jensen har sin faste rutine inden sengetid. Hver aften drikker Frøken Jensen the og spiser rugbrødssmørrebrød. Hun tager sine falske fletninger af inden hun går i seng og hænger dem på spejlet. Frøken Jensen går rundt og lyser i alle kroge, og tjekker flere gange om døren er låst inden hun går til køjs. Dette viser at hun ikke kan lide at være alene. Hendes hund sover altid i hendes fodende, så hun ikke føler sig ensom. Katinka har også en rutine. Hun går rundt og låser huset af og slukker lys, mens Bai lægger sig ind i seng. Katinka er ligesom Frøken Jensen, ikke tilfreds med sit udseende, og Hr. Bai påpeger, at hun er mager, og hun erkender det også selv.(s.21-22). På trods af at Katinka i modsætning til Frøken Jensen er gift, er hun stadigvæk ensom, da ægteskabet med Bai ikke fungere.
6. Forsøg med udgangspunkt i karakteristik af de kvinder, vi er blevet præsenteret for i kapitel 1, at beskrive kvindernes livssituation.
SvarSletThora har sin humor, Abel har sine døtre, Frøken Jensen har sin hund og Katinka har sin mand, der dog ikke hjælper til noget. Alle kvinderne er ensomme og virker til ikke at have nogen egentlig lykke. Thora kompenserer for ensomheden vha. hendes humor. Abel kompenserer ved at lægge fokus på sine døtre. Katinka og Jensen er i sandhed alene. Katinka har dog en mand, der dog ikke er til nogen trøst, og som hun ikke har nogen interesse i. Kvinderne er blevet til det, som de har haft mulighed for at blive. Abel, og Katinka er blevet gift, Abel har fået børn og de lever en tilværelse, hvor de passer husstanden. Jensen blev ikke gift og derfor blev hun nød til at kunne forsøge sig selv og igen tog hun det, der var mulighed for. I datidens mandsdominerede erhvervsliv var en af de eneste muligheder som kvinde, at blive lære – kvinderne har gjort, hvad de har haft mulighed for.
Hvorledes savner Katinka afveksling?
SvarSletI siger at Bai tilhører overklassen. Ser vi også underklassen? Hvis ja, hvordan?